Copenhagen Falcons' U8-hold.
Det er meget vigtigt, at de første erfaringer med ishockey sker i et trygt miljø og med ordentligt udstyr på. Derved sikres det, at børnene leger sig til de nye færdigheder og ikke får knubs eller dårlige oplevelser undervejs.
Det er svært at stå på skøjter. Det kræver tålmodighed - og derfor er leg det bærende element på U8.
Alle nye børn, der ønsker at prøve at spille ishockey, starter på vores begynderhold Falkereden (børn til og med 9 år). Her er der fokus på at lege de basale skøjteegenskaber ind. Det sker blandt andet gennem fælleslege, forhindringsbaner og én til én instruktion.
Vores trænere er helt nede i øjenhøjde med børnene - så de ses ofte på knæ eller tumlende rundt på isen.
Vi kører med en lang gratis prøveperiode på hele 8 uger, hvor det også er muligt at låne udstyr de første 8 uger. Det er derfor kvit og frit og helt uforpligtende at prøve os af.
Så snart barnet har opnået de basale færdigheder (selv kan rejse sig op og skøjte kontrolleret) og trænerne vurderer, at barnet er klar - så overflyttes barnet til sit permanente alderssvarende hold.
Hvis der er spørgsmål til et eller flere af vores hold, eller er du i tvivl om hvilket hold dit barn skal starte på eller har dit barn spillet tidligere, så kontakt vores sportsudvalg på: sportsudvalg@copenhagenfalcons.dk